AAA

DSUKDSUK


Danske Sømands-
og Udlandskirker


Smallegade 47
2000 Frederiksberg
DK - Danmark
Tlf +45 7026 1828
E-mail kontor(at)dsuk.dk

Giro
500-3660
Danske Bank
Konto/account
4400-4525 2100 49
IBAN-nummer

DK 91 3000 4525 2100 49
SWIFT-BIC
DABADKKK
Danske Bank
Vesterport Afdeling
Vesterbrogade 10
DK-1620 Copenhagen
Denmark
Tlf +45 4512 2260

Webredaktør
Bo Nygaard Larsen
Tlf +45 4076 2151
E-mail nyt(at)dsuk.dk

 

 

18/02-2012

Den Danske Sømandskirke i Algeciras afholder gallamiddag i samarbejde med Danes World Wide. Det sker lørdag den 24. marts.


Tekst Bo Nygaard Larsen

Der har altid været et tæt samarbejde mellem DSUK og Danes World Wide. Det gælder også på den spanske solkyst.

Lørdag den 24. marts arrangerer sømandskirken sammen med Danes World Wide derfor gallamiddag, hvor overskuddet går til sømandskirkens fortsatte arbejde.

„Det er et arrangement, der er vigtigt at bakke op om, også selv om mange af medlemmerne af Danes World Wide hernede bor omkring en times kørsel fra Algeciras," siger Jens M. Jensen, der er formand for Danes World Wide i Sydspanien.

„Ud over at få en fornøjelig og god aften, støtter man et virkeligt godt formål. Vi tænker ikke så ofte på hvor vigtigt det er, at der findes gode sømandskirker rundt om i verden, eller på hvor stor betydning de har for danske søfolk, og her er der én ikke så langt fra os, som  tilmed  er beliggende i et af de allerstørste knudepunkter for dansk skibsfart," fortsætter Jens M. Jensen.

Middagen består af en stor buffet med såvel lune som kolde retter og koster 40 Euro pr. person, inklusive vin under middagen. Der vil være underholdning med guitar og klaver, ligesom der bliver optræden af klassisk spansk flamencoballet.
Efter middagen vil der blive spillet op til dans efter musik fra 70erne og 80erne.
 
Påklædningen til aftenen er smoking eller mørkt tøj.

Aftenen  afholdes på det særdeles spændende hotel Reina Cristina, der i sig selv er et besøg værd. Læs den spændende historie om det smukke hotel på www.reinacristina.es.

Deltagere i middagen kan overnatte til en billig pris.