På årets landsmøde var temaet frivillighed. Blandt oplægsholderne var pastor Else Hviid, Den danske Kirke i London.

Tekst Else Hviid, pastor, Den danske Kirke i London

Da jeg efter 17 år som præst i folkekirken blev præst i Den Danske Kirke i London, fik jeg af min provst, domprovst Jens Arendt, Roskilde, tre gode råd: Appreciate, appreciate og appreciate.

Det kan jeg godt, tænkte jeg. Det skal nok gå.
Men jeg har haft anledning til at minde mig selv om Jens' gode råd mere end én gang.

Er der grænser for, hvad frivillige kan lave.Nej, det er der i princippet ikke. Frivillige kan lave alt, udlandskirkerne er båret af frivillige og det er et omfattende arbejde, der udføres.  Det aftvinger en enorm respekt, at opleve en frivillighedskultur, som den jeg oplever i London.

Set fra en folkekirkelig synsvinkel forekommer den kultur misundelsesværdigt og man kunne ønske den tilbage i Folkekirken.  Der er noget smukt i forestillingen om, alt kirkeligt arbejde bæres af frivillige kræfter, at så mange føler sig kaldede, at man ikke  behøver at ansætte en eneste medarbejder.

Der er også god økonomi i det! Og det interesserer måske ikke mindst Folkekirken, som gennem de seneste 20-30 år været inde i en stigende professionalisering med ansættelse af personale til at varetage en lang række opgaver. Man har ansat kordegne, administratorer, kirketjenere, sognemedhjælpere, medhjælpere til undervisning, PR m.m. og den udvikling har toppet og må nødvendigvis vende.

Det kan der komme noget godt ud af, der skal jagtes frivillige igen og erfaringerne fra udlandskirkerne kan bruges her.

Den erfaring for det første, at der i princippet ikke er grænser for, hvad frivillige kan lave.
Den erfaring dernæst, at der til gengæld er grænser for frivillighed.

 

Grænser for frivillighed
Der er grænser for frivillighed. Vi kunne også sige, der er udfordringer forbundet med frivillighed. Lad mig pege på et par steder.

Der er – groft sagt -  to former for frivillighed:

Den gode gammeldags, den kvindebårne, som har forsynet udlandskirkerne med alt fra kagebagning  til undervisning, og sørget for at der både var dannelse og hjemlig hygge at få her.

Vi har i London heldigvis rigtig mange frivillige af denne slags. Vi nyder godt af at være i et land med en stor og rig frivillighedstradition, og hvor mange kvinder stadig er hjemmegående og finder mening i frivilligt og godgørende arbejde.

Frivilligt arbejde er dog sjældent 100 % uegennyttigt. Frivillige vil have indflydelse på det sted, de lægger deres kræfter -  naturligvis. De vil gerne gøre en forskel og sætte deres personlige aftryk. De vil have indflydelse, magt og ære.

Påskønnelse er ikke altid nok, diplomati må der også til ind i mellem.

Så der den professionelle frivillighed.
Vi mærker hos os et udtalt krav om professionalisme, både som et ønske hos os selv men også fra vores omgivelser. Vi er i den meget glædelige situation, at man fra andre dele af den danske koloni i London gerne ser kirken som en aktiv medspiller i det fælles liv blandt danskerne. Kirken kan spille en rolle ved siden af ambassaden, handelskammeret, Den Danske Klub etc. Men det stiller selvfølgelig krav til en professionel „organisation”.

Det er ikke længere nok at sende et fotokopieret kirkeblad ud fire gange om året. Kirkebladet skal nødvendigvis kunne konkurrere med de andre publikationer, der vil fange danskernes opmærksomhed.

Vi skal have hjemmeside, digitale nyhedsbreve, sociale medier som Facebook etc. Vi skal være rigtig, rigtig gode til kommunikation og til IT, vi skal være gode til at opsøge og dyrke relevante netværk, og har vi ikke alle de kundskaber selv, skal vi ud og finde dem.

Det er ikke længere nok at have en kolonne bog til regnskabet. Også for udlandskirkerne er det blevet omfattende at føre regnskab, og posten som kasserer er svær at varetage, hvis man ikke har faglige forudsætninger for at håndtere ikke bare bogføringen, men også den lovgivning der hører til. Bogen skal ikke bare stemme, virksomheden skal også helst være veldrevet og bæredygtig.

Der er altså nogle opgaver vi gerne vil have løst af frivillige med særlige kompetencer: administrative, tekniske og finansielle kompetencer f.eks Det er her, vi går på jagt efter de professionelle. De er erhvervsaktive og dygtige, de er oftest mænd og de har egentlig ikke rigtig tid til frivilligt arbejde.

Grænsen for frivillighed her har med tid at gøre. De professionelle har nok tid til at tage sig af de specifikke opgaver de særligt har kompetencer til, men ikke nødvendigvis tid til at påtage sig det overordnede ansvar der følger med kirkerådsarbejdet, herunder det at være arbejdsgivere for et antal ansatte.

At tilgodese de frivillige med indflydelse og at have kompetente men travle frivillige som arbejdsgivere, er bare nogle af de udfordringer, en frivillig organisation har.

Dertil kommer at det arbejde som er det vigtigste i vores sammenhæng, at være kirke for danskerne i udlandet, let fortaber sig i driften af den moderne og tidsvarende organisation.

Nogle skal sikre at formålet, at vi er der for at være kirke, ikke tabes af syne.
Nogle skal være til stede og være til rådighed i døgndrift.
Nogle skal sikre  forbindelsen til Folkekirken og til DSUK.

Der er ikke grænser for, hvad frivillige kan lave i en udlandskirke, heldigvis, for kirkerne fandtes ikke var det ikke for frivillige.

Der på en gang en stor styrke og en stor udfordring for kirkerne.

Jeg vil ikke stå her og lyve. Jeg savner min provst, jeg savner ind i mellem min kordegn og jeg savner resten af den velsmurte, kirkelige organisation. Jeg kan også savne det folkekirkelige demokrati, men i min udlandskirke lærer jeg noget vigtigt om folkelig indflydelse og fælles ansvar med alt hvad det indebærer af besværligheder, men ikke mindst glæder.

---