Danske Sømands-
og Udlandskirker
Smallegade 47
2000 Frederiksberg
DK - Danmark
Tlf +45 7026 1828
E-mail kontor(at)dsuk.dk
Giro
500-3660
Danske Bank
Konto/account
4400-4525 2100 49
IBAN-nummer
DK 91 3000 4525 2100 49
SWIFT-BIC
DABADKKK
Danske Bank
Vesterport Afdeling
Vesterbrogade 10
DK-1620 Copenhagen
Denmark
Tlf +45 4512 2260
Webredaktør
Bo Nygaard Larsen
Tlf +45 4076 2151
E-mail nyt(at)dsuk.dk
Tekst Bo Nygaard Larsen
Det handler om at styrke den danske kirkelighed og folkelighed i Europa. Sådan lyder overskriften for det fem-dages konvent, som præster og menighedsrådsformænd under Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, afholder fra den 5. til den 9. marts på på kursusstedet på Den norske Sømandskirke El Campanario, ved Malaga på den spanske solkyst.
I alt vil konventet have deltagelse af knap 40 personer fra alle DSUKs europæiske kirker og sømandskirker, og organisationens generealsekretær, Margith Pedersen, ser frem til at besøge Solkysten.
„DSUK er folkekirken i udlandet, og dermed er vores kirker garanten for, at der også i Europa er danske kirker, hvor der både er plads til kirkeligheden og folkeligheden. Netop den kombination har gjort vores kirker verden rundt til naturlige tilholdssteder for danskere,” siger Margith Pedersen.
Det gælder også sømandskirkerne. For på trods af store omstillinger i den danske handelsflåde, er behovet for præster, assistenter og kirker stadig aktuelt. Det gælder for eksempel Algeciras, hvor sømandspræst Asger Mørch arbejder på APM Terminals, hvor han betjener de mange skibe fra Maersk.
„Det er tydeligt, at DSUK gør en forskel for de søfarende. Der er den dag i dag flere tusinde danske søfolk ombord på danske skibe, og hvis ikke vi var der, ville de søfarende miste både et socialt og et kirkeligt tilhørsforhold,” siger Margith Pedersen.
Men også på landjorden er DSUK synlige. Det mærker man ikke mindst i Mijas og Fuengirola, hvor Margrethekirken er et stort aktivt.
„Jeg har selv flere gange besøgt Margrethekirken og ved, hvor stort et arbejde, der bliver laver dér. Det kan kun ske, fordi der er nogle frivillige ildsjæle, som insisterer på at have en dansk folkekirke i nærheden af deres udenlandske hjem. Uden dem var der ingen kirke i udlandet, og derfor skylder vi alle de frivillige, også på Solkysten, en stor tak,” siger Margith Pedersen og fortsætter:
„Og det er jo dybest set det, der er formålet med vores konvent. For udenforstående kan vores emner måske lyde lidt tekniske, men de er såmænd ganske jordnære. For vi skal drøfte, hvordan vi i årene fremover kan blive en endnu bedre kirke til glæde for alle danskerne ude i verden".
DSUK har i dag 53 kirker over hele verden og har sekretariat på Frederiksberg. Organisationen er på Finansloven, men 40 procent af de samlede indtægter kommer fra private bidrag.
„At så mange vil betale til det, vi laver, viser med al tydelighed vores berettigelse. Selv i disse krisetider vil danskerne ude ikke være deres kirke foruden, og derfor er jeg taknemmelig for, at folk fortsat støtter vores arbejde – både gennem de vigtige, personlige fremmøder og med penge. Det tager vi som en tillidserklæring,” siger Margith Pedersen.
Søndag den 13. maj var der kirkedag i Dansk Kirke i Sydslesvig. Igen blev det en god dag for de danske menigheder syd for grænsen.
Fredag den 11. og lørdag den 12. maj var der basar i Den Danske Kirke i London. Det blev, vanen tro, en succes.