Minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (R) holdt tale på årets lands- og repræsentantskabsmøde. Det skete tirsdag den 21. august på Nyborg Strand.

Tale ved minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (R) på DSUKs lands- og repræsentantskabsmøde tirsdag den 21. august 2012 på Nyborg Strand.

Denne tale er den skriftlige version. Manu Sareen kan have fraviget fra sit manuskript, og det er i dette tilfælde det talte ord, der gælder.


Indledning

Tak for indbydelsen til Danske Sømands- og Udlandskirkers landsmøde.

Og tak for udfordringen om at sige noget om Danske kirker - i krydsfeltet mellem integration og ghetto.

Jeg har sagt ja til udfordringen, selv om jeg indtil nu kun har nået at besøge nogle få af de mange danske kirker rundt om i verden.

De fleste her i salen har formentlig langt mere omfattende førstehåndsindtryk fra en eller flere af de danske kirker i udlandet.

Mit første besøg i en dansk kirke uden for Danmark var i Bruxelles. Jeg havde faktisk kun været minister i 20 dage, da jeg i oktober var med til den meget festlige indvielse af den danske menigheds egen kirke.

De næste glimt af dansk - eller i det mindste nordisk - kirkeliv fjernt fra hjemlandet fik jeg i julen. Jeg holdt sammen med min familie juleferie i Thailand. Og så var  det oplagt for mig sammen med andre danskere, svenskere og nordmænd at kunne deltage i en skandinavisk julegudstjeneste i den svenske kirke i Bangkok. Det smagte da i hvert fald af noget hjemligt, selv om man hurtigt bliver klar over, at der også er forskelle mellem dansk og svensk kirkeliv og gudstjeneste.

Et par måneder senere var jeg i New York som ligestillingsminister. Jeg skulle først og fremmest deltage i et stort møde i FN's Kvindekommission. Men opholdet i New York var selvfølgelig en oplagt anledning til også at besøge den danske kirke i New York. Jeg er meget glad for, at jeg benyttede mig af den mulighed.

Og nu ser jeg frem til, at jeg om en måneds tid skal til Berlin. Jeg er blevet indbudt til at være med til at fejre 100 års jubilæet for dansk kirke i Berlin.


Danskerne VIL have kirken med

Der er én ting, som er kommet til at stå meget klart for mig under mine besøg i de danske kirker i udlandet. Og det er blevet bekræftet af det, jeg i øvrigt har hørt og læst om danske udlandskirker og deres historie.

Det, der står meget klart for mig, er:

Der er ikke danske kirker i Bruxelles, New York, Berlin - og alle de mange andre steder - bare fordi der er nogen herhjemme, som synes, at det skal der være.

Nej, de mange danske kirker rundt om i verden eksisterer først og fremmest, fordi de danskere, som lever og bor der for kortere eller længere tid, VIL HAVE, at der skal være DANSK kirke på det sted, hvor de nu bor.

Det bliver bakket op af brede kredse herhjemme i Danmark. Først og fremmest af de mange, som er engageret og yder en stor indsats i Danske Sømands- og Udlandskirker. Det bliver også bakket op af den danske stat. Der bliver jo hvert år på finansloven bevilget en del millioner, som især er med til at betale lønnen til de danske præster i udlandet.

De fleste af kirkerne ville nok have vanskeligt ved at eksistere uden den opbakning, som de får fra Danske Sømands- og Udlandskirker, og den økonomiske støtte fra staten.

Opbakningen herhjemme er altså med til sikre udlandskirkernes eksistens.

Men at kirkerne eksisterer skyldes grundlæggende, at de danskere, som bor i udlandet, VIL, at kirken skal være der, Og at de selv gør en stor indsats for, at det kan lade sig gøre.

F.eks. har danskerne i Bruxelles jo ydet en meget stor indsats, for at de sidste år kunne få deres egen kirke. Uden den indsats måtte de nok fortsat leje sig ind i en belgisk kirke for at have et sted at holde gudstjenester og andre aktiviteter. Sådan som de gjorde i næsten 35 år.


Et alment menneskeligt behov

Det stærke ønske hos danskere i udlandet om, at der skal være en dansk kirke, hvor de bor, er for mig at se et udslag  af noget, der nok næsten kan betegnes som alment menneskeligt.

Det er et udslag af, at mennesker ofte bliver ekstra opmærksomme på deres religiøse og kulturelle rødder, når de slår sig ned i et andet land, hvor det er en anden kultur og en anden religion, der dominerer.

Denne styrkede bevidsthed om egne religiøse og kulturelle rødder har stor betydning for, at mange danskere, der slår sig ned i andre lande, oplever et stærkt behov for at kunne samles i en dansk kirke til gudstjeneste og kirkelige handlinger, der foregår på det sprog og på den måde, de kender det hjemmefra.

Det er den samme bevidsthed, som gør, at mange udlandsdanskere også oplever et stærkt behov for at kunne samles til et folkeligt og kulturelt samvær, som det kendes hjemmefra. Og meget gerne kunne samles om de folkelige og kulturelle aktiviteter i en dansk kirke.

Jeg mener også, man kan konstatere, at mange udlandsdanskere oplever disse behov, uanset om de har været mere eller mindre flittige til at bruge kirken, mens de boede herhjemme i Danmark.

Jeg tror, som nævnt, at det er et ret alment menneskeligt træk. Vi ser nøjagtigt det samme hos svenskere og nordmænd som f.eks. dem, jeg var til julegudstjeneste sammen med i Bangkok.

Vi ser det jo også hos mange indvandrere i Danmark. De vil gerne have moskeer eller kirker, hvor de kan samles om deres tro og et kulturelt liv, der bygger på deres religiøse og kulturelle rødder.

Det afspejler sig i, at der er et stort antal muslimske menigheder, som godt nok har islam til fælles, men som i øvrigt har meget forskellig etnisk og kulturel baggrund.


Det afspejler sig også i, at der er mange kristne migrantmenigheder, som måske nok teologisk ligner hinanden, men som har forskellige etniske og kulturelle rødder.

Det er i øvrigt tankevækkende, at de kristne migrantmenigheder i disse år vokser så meget, at en meget stor del af de kristne, der er til gudstjeneste på en tilfældig søndag i hovedstaden, faktisk skal findes i migrantmenighederne.

Den danske debat om indvandrere har ofte været præget af en mangel på forståelse for, at indvandrere holder fast ved den religiøse og kulturelle arv, som de har med sig fra hjemlandet.

F.eks. er der i debatten talt meget imod f.eks. muslimers ønske om at bære tørklæde i det offentlige rum. Og imod ønsker om at få bygget en moské, der er et smukt og værdigt samlingssted og samtidig et tydeligt tegn på, at der også er muslimer i Danmark. Der er ikke alene blevet talt meget om det. Det er desværre ofte sket i en forholdsvis grov tone.

Hvis man formulerer de negative synspunkter i forholdsvis pæne ord, kan det lyde sådan: Når de nu har valgt at bo her, så bør de blive lige som alle os andre. De bør i hvert fald ikke holde alt for fast i det, de har bragt med sig, lyder det.

Af og til kan man oven i købet opleve det paradoksale, at mennesker, der er meget kritiske over for, at indvandrere i Danmark holder fast ved deres religiøse og kulturelle arv, samtidig er glade og stolte over, at danskere i udlandet meget gerne vil samles til kirkelige og kulturelle aktiviteter i danske kirker.

Jeg håber, at vi snart kan nå til, at der ikke mere ses skævt til eller tales negativt om medborgere i Danmark, fordi de gerne vil udfolde sig i et religiøst og kulturelt liv, som bygger på deres religiøse og kulturelle rødder.

Integration og ghetto

Når vi forhåbentlig snart når dertil, hvordan eller hvor står vi så i det, der i udfordringen til mig er blevet betegnet som krydsfeltet mellem integration og ghetto?

Det vil - efter min vurdering - være meget, meget tættere på integration end på ghetto.

Integration betyder ikke, at alle skal være ens.

Integration betyder, at vi - med vore mange forskelligheder - er del af det samme samfund, hvor vi har de samme pligter og rettigheder.

Integration betyder også, at vi kan tale og arbejde sammen på trods af og på tværs af f.eks. de religiøse og kulturelle forskelle.

Ghetto betyder, at en større eller mindre gruppe af mennesker i vid udstrækning er isoleret fra det omgivende samfund, fra flertallet af befolkningen.

Ghettoiseringen kan være selvvalgt. Den kan skyldes, at man af religiøse, kulturelle eller andre grunde ønsker at have mindst muligt med samfundet i øvrigt at gøre.

Ghettoiseringen kan også være ufrivillig. Den kan skyldes, at en gruppe af mennesker er nogen, som de andre "ikke vil lege med". Og det kan de også være såvel religiøse som kulturelle, sociale eller andre grunde til.

Ghettoisering er altid ulykkelig. De mennesker, der er i ghettoen mister meget, fordi de ikke er med i samfundet på linje med alle andre. Men samfundet mister også meget, hvis grupper af mennesker isoleres fra helheden.

Det gælder, uanset om ghettoiseringen er selvvalgt eller ufrivillig.

Danske kirker derude i krydsfeltet mellem integration og ghetto
Jeg er overbevist om, at danskerne i udlandet og de kirker, som de samles i, er meget tættere på integration end på ghetto.

Det er mit klare indtryk, at danskere i udlandet i mange, mange henseender både ønsker og er gode til at integrere sig i det samfund, som de nu bor i for kortere eller længere tid.

De bor måske i et andet land, fordi det er der, de har fundet det job, som er det helt rigtige for dem. De bor der måske mere af familiemæssige grunde.

Men som jeg ser det, ønsker de i meget vid udstrækning at være en del af det samfund, som de nu befinder sig i.

Og det kan man altså efter min mening udmærket være, selv om samtidig gerne vil holde fast ved f.eks. de religiøse og kulturelle rødder, som man har i hjemlandet.

Man bliver ikke en dårligere samfundsborger i et andet land, fordi man kan lide at synge danske salmer eller høre en evangelisk-luthersk prædiken på dansk.

Men bliver heller ikke en dårligere samfundsborger i et andet land, fordi man sætter pris på at komme i en dansk kirke til et folkeligt eller kulturelt indslag. Eventuelt et indslag, der bliver fulgt op af godt dansk smørrebrød eller andre af de madmæssige specialiteter fra Danmark.

Jeg er også sikker på, at de danske kirker i udlandet giver værdifulde bidrag til, at nye danskere, der er flyttet til kirkens omegn, får bygget bro til deres nye samfund. Man kan f.eks. tænke på den store støtte, som mange af de danske kirker er for et meget stort antal unge, der er på au pair-ophold.

Danske kirker herhjemme i krydsfeltet mellem integration og ghetto
Det er de danske kirker i udlandet, der er samlingspunktet for dette landsmøde.

Men de fleste her i salen bor formentlig her i landet og er engagerede i folkekirken herhjemme.

Derfor vil jeg gerne til sidst sige lidt om den hjemlige folkekirke i krydsfeltet mellem integration og ghetto.

For få dage siden fik vi den nyeste opgørelse af folkekirkens medlemstal. Den sagde, at 4.441.741 mennesker er medlemmer af folkekirken. Det er 79,5 procent af alle, der bor i Danmark.

Det er for mig et stærkt udtryk for, at folkekirken er en dybt integreret del af det danske samfund. Det er også et stærkt udtryk for, at folkekirken i kraft af sin tradition for bredde og rummelighed er meget integrerende.

Folkekirken har plads til enhver, der er døbt med den kristne dåb og selv ønsker at være med i dette fællesskab. Der bliver ikke spurgt ved kirkedøren, om troen nu også er stærk tro, eller om troen har et ganske bestemt indhold.

Det betyder, at folkekirken har utroligt gode muligheder for at være kirke. Utroligt gode muligheder for at tilbyde danskerne forkyndelse og sjælesorg, kirkelige handlinger eller mange forskellige aktiviteter med indhold.

Det betyder også, at folkekirken har gode muligheder for at medvirke til nye danskeres integration i det danske samfund. F.eks. ved at være  villig til at gå i en dialog med nye danskere rundt om i de enkelte sogne og på den måde bidrage til, at de kan føle sig velkomne i og del af det danske samfund.

Folkekirken kan også være åben over for at hjælpe de kristne migrantmenigheder, som har behov for en sal eller en kirke, hvor de kan samles til gudstjeneste eller andre aktiviteter, som bygger på det, der er deres kristne og kulturelle rødder.

Danske kirker i udlandet har ofte i de første år nydt godt af gæstfrihed hos de etablerede kirker i de forskellige lande. Kirken i Bruxelles er blot et af de mange eksempler på det.

Jeg håber, at det er et eksempel, som vil inspirere til efterfølgelse herhjemme.

Tak for ordet.

---