22-07-2010

Tekst Bo Nygaard Larsen

28 sider med lidt af hvert. Sådan kan overskriften lyde for det nye kirkeblad for Kirken Øst for Malaga.

Bladet dækker 2010-2011, og i forordet skriver menighedsrådsformand Kirsten Skanborg:

Menighedsrådet byder velkommen til et nyt kirkeår, hvor vi udover gudstjenesterne også kan glæde os til vort årsmøde, Syng julen ind, jazzkoncert, foredrag og som afslutning en to-dages udflugt til Cordoba.

Et stort velkommen til vort nye præstepar, Anna-Marie og Mads-Bjørn Jørgensen, vi håber I må blive glade for at være her på Solkysten, læs nærmere om dem på side 9.

Vi skal igen i år have besøg af Christoffer Bo Bramsen og hans venner, og det skal foregå nøjagtig som sidste år, det var så vellykket, så ingen ændringer, mere på side 6.

Vores præst vil holde 2 foredrag, både i Torre del Mar og Almuñécar, det kan I læse
om på side 7, og vor udflugt til Cordoba skal ligesom være en opsummering af disse, læs om det på side 4-5.

Vi håber på en god deltagelse, både til foredrag og udflugt.

I år vil vi holde den afsluttende gudstjeneste i Frigiliana, vi har fået lov til at låne
kirken, der bliver efterfølgende spisning på en nærliggende restaurant.
I håb om en god sæson, og et godt fremmøde, både til Gudstjenester, og til vore
arrangementer.

Download bladet her