Klik her til Familiestyrelsens "Ægteskab i Udlandet".

Ægteskabslovgivningen varierer fra land til land. I de nordiske lande er vi vant til, at præster har legal vielsesret. Dette gælder ikke automatisk i andre lande.

Hvert enkelt land har sin egen lovgivning også på dette område. Det betyder oftest, at man kræver en civil/borgerlig vielseshandling. Derefter kan parret - om det ønskes - modtage en kirkelig velsignelse.

Vielse på ambassade
Danske myndigheder er i forhold til for eksempel Norge og Sverige meget tilbageholdende med at tillade, at man gifter sig på en dansk ambassade i udlandet. Kun hvis særlige forhold gør, at man ikke kan blive gift på anden måde, vil Udenrigsministeriet bemyndige den konkrete ambassade efter ansøgning. Hvis man mener, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, kan man henvende sig til ambassaden eller til Udenrigsministeriet på tlf. 33 92 00 00.Husk inden I foretager andre forberedelser altid at kontakte den danske præst på det påtænkte vielsessted.

En evt. vielse sker altid ved aftale med præsten på det pågældende sted. Det vil normalt være en forudsætning, at parret - eller den ene part - har / har haft en tilknytning til det pågældende sted og kirken der. Det er op til præsten på stedet at vurdere, om dette er tilfældet.

I en dansk kirke i udlandet
Kirkeministeriet skal give tilladelse til, at man bliver gift i en dansk kirke i udlandet efter danske regler. Der stilles strenge krav, såsom at man er syg og ikke kan komme til Danmark for at blive viet. 

I det meste af Europa har de danske kirker ikke myndighed til at foretage vielser efter dansk ret. Man kan altså i stedet blive borgerlig viet og herefter velsignet af en dansk præst.

I enkelte lande, f.eks. Argentina, Australien og Canada, kan danske og udenlandske statsborgere blive viet af en dansk præst i overensstemmelse med landenes lovgivning. Dette forudsætter dog, at præsten har fået tilladelse til at foretage vielser efter landets lov.

Vielsen sker på dansk og følger dansk vielsesritual. Men  papirarbejdet følger lovgivningen i det pågældende land. Det kan f.eks. betyde, at man skal have opholdt sig i landet i en periode forud for vielsen. Der kan også stilles krav om særlige erklæringer.

Ved bopæl i Danmark skal bryllupskontoret i den danske bopælskommune undersøge, om man opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. På bagsiden af den ægteskabserklæring, man må udfylde, står hvilke dokumenter, der skal indsendes til kommunen.

Der kan være lang ekspeditionstid. Send derfor ægteskabserklæringen ind i god tid før afrejse. Kommunen udsteder en ægteskabsattest, som afleveres til myndighederne i udlandet. For at være sikker på, at en vielse efter udenlandsk ret også vil være gyldig i Danmark, bør man først forhøre sig hos kommunen, Civilretsdirektoratet eller Udenrigsministeriet.  Efter vielsen prøver Civilretsdirektoratet ægteskabets gyldighed i Danmark.

Kirkelig velsignelse
I de udlandskirker, hvor danske præster ikke må vie ifølge dansk ret, kan man blive kirkeligt velsignet, såfremt præsten skønner, at man har en tilknytning til stedet.

Den kirkelige vielse adskiller sig ikke væsentligt fra en "ægte" vielse. Parret svarer "ja" og kan udveksle ringe som ved en almindelig vielse. Ritualet forudsætter dog, at den juridisk bindende vielse allerede har fundet sted, dvs. borgerligt hjemme i Danmark eller i overensstemmelse med værtslandets lovgivning. Det sidste kan også være en løsning i de tilfælde, hvor den ene part er statsborger i landet, hvor velsignelse finder sted.

Da de danske kirker i udlandet alle er afhængige af frivillige gaver og bidrag, må man regne med brugerbetaling i forbindelse med vielse / kirkelig velsignelse. Priserne kan variere fra sted til sted efter lokale forhold.