Debatoplæg om DSUKs værdier

Hvorfor nu det?
Citat fra den gældende handlingsplan, vedtaget på repræsentantskabsmødet 2010:
Vision 1, Opfølgningspunkt 1:
Drøftelse et værdigrundlag for Danske Sømands- og Udlandskirker med inddragelse af alle dele af DSUKs organisation. Dette vil ske forud for nye handlings- og strategi-planer og ønskes til drøftelse i 2011, idet de nuværende visioner søges erstattet af et fælles værdidokument.

DSUK – Værdidebat
På opfordring til at deltage i DSKU’s værdidebat tillader jeg mig at komme med følgende indæg.

Når man har gennemlæst oplægget nogle gange, spørger man uvilkårligt sig selv:
1. Hvorfor efterspørge værdier i en folkekirkelig organisation, der allerede har sit værdigrundlag i evangeliet, i kirkens bekendelsesskrifter, i præsteløftet og i de gudstjenstlige ordninger?

2. Hvem skal efterse, om vedtagne værdiprogrammer efterleves.

3. Hvad koster en sådan undersøgelse?

Må jeg begynde med at citere digteren Søren Ulrik Thomsen som i digtsamlingen "Det værste og det bedste" skriver:

"de værste ord jeg kender er projekt og vision,
jeg bliver fuldkommen udkørt ved synet af dem."

Når jeg læser DSUK’s visions- og handlingsplaner og værdiplaner bliver også jeg forvirret og fuldkommen udkørt. Jeg synes, der er for meget luft i disse planer. I stedet for at bruge tid, penge og kræfter på nok så presserende og aktuelle opgaver, kaster man sig ud i diffuse debatter om visioner og nu om fælles værdigrundlag. Hvor de politiske partier nu i årevis har brugt tiden på at diskutere værdier, så kommer DSUK haltende bagefter og vil også snakke værdier - fælles værdier for organisationen, medarbejdere, menigheder og kirker. - Måske er der noget jeg har misforstået! - Jeg troede, at vi allerede havde et fælles værdigrundlag i at være en del af den evangelisk-lutherske folkekirke i Danmark. Ligeledes har jeg altid haft den opfattelse, at dagsordenen dermed var skrevet på forhånd: at holde gudstjenester og kirkelige handlinger efter folkekirkens regler og så stå til rådighed og tjeneste for mine landsmænd i det fremmede. Hvordan det skal ske, må vel udmøntes ved de lokale kirker i samarbejde med medarbejdere og menighedsråd/kirkeråd. Hvorfor skal alle nu til at gå i samme takt? Hvad er hensigten med at strømline DSUK på bekostning af mangfoldighed og forskellighed. Hvad med at stole på medarbejderne og uddelligere ansvar og kompetencer til dem?
Jeg vil på ingen måde underkende værdien i, at DSUK's sekretariat overvejer/beslutter strukturer og strategi for, hvordan man bedst kan betjene de danske sømands- og udlandskirker rundt omkring i verden. Enhver virksomhed ville og har pligt til at gøre det samme. Men at man bruger resourcer (tid og penge) på at føre værdidebat, finder jeg temmelig hovedløs.
Undersøgelsens fremgangsmåde virker også temmelig besynderlig. Som i de mails man bliver bombarderet med: "You are the lucky winner". –

Blandt de 32 heldige, “er du udvalgt til at give din mening til kende”. En noget udsædvanlig fremgangsmåde. Normalt ville man bede samtlige menigheder/kirker afgive høringssvar. Give tid til en drøftelse på et menighedsrådsmøde. Men det her virker som noget man lige har fundet på eller skal skynde sig med. De første spørgeskemaer er udsendt til 32 personer og ikke kun 25, som der står i oplægget. Der er altså 7, der ikke har svaret eller af forskellige grunde ikke har ønsket at medvirke.

Gad vide om spørgsmålene er standard for den slags spørgeskemaer i en skala fra 1 til 5: i høj grad - i nogen grad - i mindre grad - slet ikke - ved ikke. Se nedenstående eksempel

5. Forkyndelse og rummelighed

5 A: I hvor høj grad mener du, at DSUKs primære opgave er at forkynde evangeliet for de danskere ude i verden, som møder en DSUK kirke?

Sæt kryds:
0 1 (I høj grad) 0 2 (I nogen grad) 0 3 (I mindre grad) 0 4( slet ikke) 0 5 (ved ikke)

5 B: Hvor vigtigt er det for dig, at DSUK er folkekirken i udlandet?

Sæt kryds:
0 1 (meget vigtigt) 0 2(vigtigt) 0 3 (mindre vigtigt) 0 4( ikke vigtigt) 0 5 (ved ikke)

5 C: Hvad er kirkerne ude særligt gode til, når det drejer sig om at forkynde evangeliet?

Beskriv kort:

5 D: Hvad skal der til for, at mennesker som ikke har et forhold til kristendom og tro, føler sig godt hjemme i en DSUK kirke?

Beskriv kort:

Jeg er målløs. Er det nu kommet så vidt, at man I DSUK er begyndt at diskutere, om evangeliets forkyndelse er vigtig i mindre eller høj grad eller ved ikke?
Og I oplæggets svar til stk. 4. opdeles menigheden i brugere og medlemmer. Brugerne opfordres til at tage ejerskab! Det er da vist noget nyt, at man kan tage ejerskab af kirken! Det turde da vist være en misforståelse, at nogen kan sætte sig på kirken som ejere!
Spørgsmålene i de første spørgeskemaer ligner lidt dette: er der nødvendigt at trække vejret? Svar: i høj grad - nogen grad - mindre grad - slet ikke - ved ikke! - Spørgsmålet er tåbeligt stillet. For selvfølgelig ser enhver nødvendigheden i at trække vejret. Jeg tænker blot ikke over det, - jeg gør det automatisk - ubevidst.
I oplægget til værdidebat opstiller man 8 bud på centrale værdier i DSUK.
I bedste katekismusstil som hos Luther kommer først budene, dernæst en forklaring.
Jeg må indrømme at Luthers forklaringer er mere stringente og klare, end dem DSUK kan diske op med. Masser af ord og selvfølgeligheder uden nævneværdigt nyt men en del forblommet snak.
Jeg har svært ved at se, at de stillede spørgsmål er de mest begavede spørgsmål, der kan stilles, for at DSUK som organisation kan varetage sine opgaver. Jeg må undrende spørge, om det er sekretariatets opgave at påtage sig biskoppernes opgave med at føre tilsyn med præsters og menigheders værdigrundlag? Den folkekirkelie praksis er, at de enkelte kirker og menighedsråd/kirkeråd er under biskoppelig tilsyn og dermed underlagt det værdigrundlag, der er folkekirkens. At DSUK som organisation er på vej til at skabe sig sit eget værdigrundlag, finder jeg særdeles indsnævrende og er kun med til at fjerne organisationen fra folkekirken.

DSUK’s værdigrundlag er folkekirkens værdigrundlag.

Så kort kan det siges.
Værdier er for mig noget levende, der bestandig udfordres og er under forandring. Værdier nedskrevet på papir ender hurtigt med at blive værdiløse dokumenter uden reel indhold.

Efter mit skøn ville det tjene DSUK bedst, hvis denne her værdidebat blev skudt ned fra starten, og at man i stedet for brugte tid og penge på at løse opgaver af mere væsentlig karakter.

Med venlig hilsen

Eskild S. Pedersen,
tidl. Sømandspræst I Rotterdam, Yokohama, Singapore og præst for de danske menigheder i Luxembourg og Berlin.

Enig

Tak for sidt på landsmødet. Har nu læst Eskilds indlæg. Velovervejet og forståeligt, men lige lovligt 'begrænsende', synes jeg.
Kom i tanker om et indlæg i Kr.Dagblad (her uddrag):

"... En kirke baseres på et værdigrundlag. I en religionssamtale med en buddhist for nogle år siden fik jeg et meget klart og positivt indblik i hendes dagligdag som sannyasin (indviet i en tradition). Hun viste mig, hvad buddhismen havde givet hende, hvordan hun brugte det i sin dagligdag og omgivelser. Hen over bordet, hvor der blev serveret lækre økologiske kager og urtete, så hun på mig og spurgte: "Og hvad er så din åndelige praksis?".
Det svar synes jeg, folkekirkens tilhængere skulle øve sig i at svare på. Det vil give inspirerende debatter, bedre hjemmesider - og sikkert også give stof til eftertanke i præsternes forkyndelse. Sådanne svar vil vise hen på relevans, samtidig med at samtalen vil fokusere på folkekirkens værdigrundlag.
Kirkens organisation kunne muligvis lære af netværk, innovation, debatfora på nettet og ledelseskultur. En sådan forandring udspringer imidlertid af en omstillingsparathed hos menighedsråd, ansatte i folkekirken og i den enkeltes netværk. Med fokus på spørgsmålet: ?Hvorfor??..."
(Flemming Falkenberg er cand.theol., spiritualitetsinspirator på www.religion.dk, foredragsholder og velværekonsulent.)