SYDFRANKRIG | Velkommen til ny præst

SYDFRANKRIG | Velkommen til ny præst


# Nyheder
Udgivet torsdag d. 23. juli 2020, kl. 12:00

Det glæder os at byde velkommen til Sydfrankrigs kommende danske præst, Karin Skovbjerg Jensen, som udsendes for en 2-årige periode pr. 1. december. Karin Skovbjerg Jensen har været præst i Midtsjælland gennem 30 år, både i landsogne og ved Roskilde Domkirke. Hun har tillige bedemandsuddannelse og -erfaring.

Karin Skovbjerg Jensen siger om sit nye virke: ”Siden jeg i min studietid tilbragte et år som assistent i Frederikskirken i Paris, har jeg haft et godt øje til Frankrig. Så det er med stor glæde og forventning, jeg nu går ind til arbejdet i Sydfrankrig. Jeg glæder mig til at være med til at skabe gode rammer for kirke- og kulturlivet blandt danskere, der har valgt at slå sig ned lidt væk fra Danmark. Min mand og jeg glæder os til at indsnuse fransk natur, sprog, mad og stemning.”