Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

BRUXELLES | Assistent søges

BRUXELLES | Assistent søges


# Jobs ungderude
Udgivet torsdag d. 22. april 2021, kl. 10:33

Assistent/volontør til kirken i Bruxelles (mulighed for praktik)

Danske Sømands- og Udlandskirker søger en assistent/volontør for bl.a. ungdomsarbejdet ved Den Danske Kirke i Bruxelles fra 1. september 2021 til 31. juli 2022.

Vi søger en moden, selvstændig og udadvendt assistent/volontør, der har lyst til at arbejde med de mange og forskelligartede opgaver, som en dansk kirke i udlandet byder på. 

Vi tilbyder

  • Flybillet tur/retur til Bruxelles
  • En møbleret lejlighed som ligger i kirken
  • Diæter på kr. 10.100,- pr. måned (skattefri)

Opgaver

Ungdomsarbejde

Vedligeholde netværk for unge danskere under deres ophold i Belgien som au pair, praktikant, studerende eller i arbejde.

Medvirke ved kirkens børne- og ungdomsarbejde og at hjælpe med ved konfirmandundervisningen.

Kommunikation

Deltage i den daglige drift af kirken, bl.a. besvare henvendelser til kirken på telefon og e-mail.

Medvirke ved kirkens informationsopgaver, bl.a. kirkeblad, nyhedsbreve, Facebook etc.

Praktiske opgaver

Deltage i planlægning og afvikling af kirkelige og kulturelle arrangementer i kirken

Varetage praktiske opgaver, indkøb, kirkekaffe og undertiden kirkefrokost

Medvirke ved julemarkedet

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er godt i gang med en uddannelse til skolelærer, pædagog, diakon, teolog, indenfor kommunikation eller lignende. Du har lyst til at prøve kræfter med alle praktiske facetter af kirkeligt arbejde i udlandet i et år.

Praktik 

Der er mulighed for at gøre dele af opholdet til et praktikophold, idet opholdet kan bibringe relevante kvalifikationer og erfaringer til videre studier.

Det daglige sprog i kirken er dansk, og i byen kan man klare sig et langt stykke med engelsk. Kendskab til fransk eller flamsk er en fordel. Kirken kan give et tilskud til franskundervisning.

Vi forventer, at du

  • er god til at samarbejde, har initiativ og arbejder selvstændigt
  • er åben, udadvendt og glad for at møde nye mennesker og indgå i kirkens mange forskellige sammenhænge, hvor du fungerer som kirkens repræsentant
  • er villig til at tage fat på praktiske opgaver efter behov
  • har et kendskab til og/eller mod på at arbejde med diverse IT-opgaver (sociale medier, Excel, Outlook etc.)
  • har lyst til og evt. erfaring i at arbejde med børn og unge

Vi håber, at du

  • har erfaring med kirkeligt arbejde
  • har erfaring med frivilligt arbejde og gerne ledererfaring fra frivilligt arbejde (spejder, sportsklubber, gymnasiet etc.)

Kirken
Den danske kirke i Bruxelles, Vor Frue Kirke, er folkekirke for danskere i Belgien. Kirken er overvejende finansieret af lokale midler. Der er cirka 5.000 danskere i Belgien.

Vor Frue Kirke, er bygget som klosterkirke i 1990'erne. Kirken ligger centralt i et af Bruxelles bedste områder med et rigt forretningsliv og et blomstrende caféliv. Der er gode offentlige transportforbindelser. Kirken har kirkerum, forsamlingslokaler og kontorer. Klosterbygningen danner også rammen for Vor Frue Kollegium, hvor der bor 20 danske unge praktikanter og studerende.

Man arbejder tæt sammen med præsten i det daglige, med lokalt ansatte medarbejdere og med mange engagerede frivillige, samt mange samarbejdspartnere i et velfungerende netværk. Der er altid nok at tage fat på i en udlandskirke, og man får prøvet sig selv af på mange områder.

Stillingen er ca. 37 t. pr. uge, og arbejdstiden, som skemalægges efter kirkekalenderen, vil variere fra uge til uge. Ofte er der en del aften- og weekendarbejde; fleksibilitet er derfor en nødvendighed. Se mere om kirken og arbejdet her på www.dankirke.be og Facebook: Den Danske Kirke i Bruxelles asbl. 

Bruxelles og Belgien
Bruxelles er som Europas "hovedstad" et spændende politisk centrum for det europæiske kontinent. Byen er en etnisk smeltedigel med mange forskellige folkeslag og trosretninger. Byen byder på et rigt kulturliv og Belgien har mange spændende udflugtsmål.

Yderligere oplysninger fås hos
Kirkens præst Mogens Bering Rasmussen, Bruxelles, tlf. +32 474 38 33 61 eller mail praest@dankirke.be eller HR-sekretær Margareta Bærentzen mab@dsuk.dk  tlf. 70 26 18 28.

Ansøgningsfrist er mandag 17. maj 2021
Ansøgning inkl. CV sendes til mab@dsuk.dk. Hvis du vedlægger dokumenter med personfølsomme oplysninger som cpr.nr. etc., kan du sende hele din ansøgning via dette link:

https://dsuk.signflow.dk/webapp/securemailbox/new

Samtaler forventes afholdt på Smallegade 47, Frederiksberg, i uge 21.