DSUKs historie

2004 - i dag

2005
Sømandskirken i Antwerpen lukkes i løbet af året. Her var assistenter, men præsten var flyttet til Algeciras i 2002 med henblik på at etablere en sømandskirke her. 

2006
Det Internationale Sømandscenter i Algeciras indvies i påsken, den 10. april 2016. Forud var gået 3 år med skibsbesøg ved sømandspræsten. Efter ansøgning til A. P. Møller fonden blev det muligt at købe og indrette lokaler, så der både er klublokaler og præstebolig. 

2008
Etablering af danske gudstjenester i New Zealand ved pastor Anja Grønne Matthiasen.

2008-2010
Års arbejde med at sikre bedre kirkelig betjening af danskere i Kina, primært i Shanghai og Beijing, betød udstationering af dansk præst til Hong Kong, og senere Shanghai. Det har ikke været muligt at få arbejdstilladelse til dansk præst i Kina, og fra 2013 betjenes danskere i Kina igen fra Sømandskirken i Hong Kong ved en fast rejsepræsteordning. 

2010-2011
Dansk Kirke i Skåne påbegynder danske gudstjenester ca. en gang om måneden ved pastor Oluf Steinlein, de første år i Lockarp kirke uden for Malmø, og siden 2015 i Sjømannskirken i Malmø centrum. 

2012
Pastor Birgit Berggrenson begyndte afholdelse af danske gudstjenester i Småland nogle gange om året. 

2013
Dansk Kirke i New Zealand etableres under navnet Danish Lutheran Church of New Zealand. Anja Grønne Mathiassen afholder danske gudstjenester i Auckland, Wellington, Hamilton, Christchurch og Dunedin.  

2015
Rejsepræsteordning for danskere i Bangladesh, Cambodja mv. i samarbejde med Danmission, hvor pastor Christa Lund Herum påtager sig at holde danske gudstjenester mv. 

2015
Etablering af fast rejsepræsteordning til Dubai i samarbejde med det norske sømandscenter. Pastor Carl Bjarkam, Nice, har påtaget sig opgaven fremtil 2018. 

2017
Pastor Christa Lund Herum udsendes pr. 1. november til Bangkok, Thailand i en 2-årig projektstilling. Indsættelsen foregår i marts 2018. I samme moment stopper indsatsen i Bangladesh, Cambodja mv.

2018
Danish Lutheran Church i Grimsby, Canada lukker i april efter 60 års fornemt virke for danske efterkommere i området.

2019
St Nicolaj i Hull har ikke længere en fast seniorpræst, men betjenes fra kirken i London.
Indsatserne i Dubai og Thailand er blevet permanente ordninger.
Der er opstartet et 2-årige projekt med en studenterpræst i London.