Sømandspræster og assistenter tilbyder de søfarende:
Vi bringer nærvær ombord. Søfarende beskriver besøgene som ”et frisk pust” og værdsætter
besøg fra sømandskirken.
Vi tilbyder fortrolige samtaler. Vi er det lyttende øre over en kop kaffe, på en køretur eller ved en rundvisning på skibet – og intet emne er for stort eller småt.
Du kan også chatte anonymt og fortroligt med en sømandspræst. Find chatten - og læs mere her: www.samtalertilsøs.dk
Vi hjælper med ærinder. Henvend jer forud for anløb, hvis I mangler noget – så gør vi, hvad vi kan for at bringe det ombord.
Tillader tiden det, arrangerer vi gerne udflugter. Ved travle og korte havneophold er et lift med os en nem adgang til shopping eller sightseeing.
I samarbejde med Sea Health & Welfare medbringer vi trykte aviser, usb eller en router med adgang til internet og digitale nyhedsmedier.